Det er utroligt, som man kan mærke livet pulsere indeni, for at citere Ronja Røverdatter.
Jeg var på Staden sammen med lille Tennis Dennis, og her er der lige nydning ved søen:
Vi gik lang tur, med smøgpause, æblepause, men ikke pause fra snakkeriet.
Det var virkelig hyggeligt.
Smøgpause:
Og Dennis var bare en glad banan i solskin:
Og vi mødte kun herlige mennesker, da vi bagefter sad på Woodstock.
Blandt andet en kræmmer, ved navn Harley, der klunsede og havde en stand på markedet i Brønshøj, og som sagde, jeg mindede ham om én, der hed Anita, han engang kendte, og at hun også så strålende ud.
Han havde dog "Nina" tatoveret på sin hals.
Vi mødte også en Dennis, der var livredder og lykkelig. Han sagde, det var blomstens år.
I dag har jeg slappet dejligt af, efter at have afleveret opgave i går.
Og min sambo, som er mit yndlingsmenneske, gav mig en gave, eller faktisk fire gaver, bare fordi, han synes jeg er sød. Det er da sødt. Det er den slags uventede gestusser, som yndlingsmennesker er lavet af, blandt andet:
Vi har lige set Avatar, og jeg må da sige, jeg fik tudet mig igennem, uden helt at overgive mig til ukontrolleret hulkeri. Men det var meget, meget svært.
I morgen skal jeg til middag hos Claus med Lars og Louise.
Tilnærmelsesvis uddrikning af hjerne i nær fremtiden.
Det er da herlige udsigter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar