tirsdag den 28. februar 2012

Affarvning - en succeshistorie.

Jeg har farvet mit hår siden jeg var 13.
Det er bare ikke awesome for selvbevidst, småkikset teenager at dække træls ansigt og umedgørlig hud med to gardiner af leverpostejsfarvet garn.

Først var jeg rødhåret, så var jeg sorthåret, så rødhåret, så mørkebrun, så sorthåret, så 26.
Jeg kom frem til, at 26 år er for gammelt, når man i forvejen har en forkærlighed for sorte t-shirts og bandshirts, All Stars-kopier, piercinger og tatoveringer, og så oven i det hele har briller i tungt, sort stel, og gerne duller sig op med flydende eyeliner og catty eyes.

Det blev simpelthen bare for meget.

Egentlig havde jeg ingen lyst whatsoever til at være leverpostejsfarvet, men udgangspunktet for projektet var, at jeg ville holde op med at farve hår, så derfor kunne mere og VILDERE for en gangs skyld ikke gøre det. 

Jeg har dog aldrig affarvet mit hår tidligere, og jeg havde ikke turdet.
Man hørte skrækhistorier, om hår der blev helt ødelagt eller faldt af, og når man er så forfængelig, at man går i bad, før man henter smøger i den lokale kiosk, så er skaldethed bare ikke en option.

Men jeg var alligevel fast besluttet på, at nu skulle det altså være slut med det sorte emohår, og helst på en radikal måde, for er du klar over, hvor nederen sort hår med leverpostejsudvoksninger ser ud?
Det ligner bare.... en fejl. Og lidt lort.

Jeg søgte informationer på nettet.
Få havde haft succesoplevelser med hjemme-affarvninger, men jeg har altså aldrig lige flere gange 600 kroner i mit budget, som lige kan sættes af til en periode med frisørbesøg, selv om jeg unægtelig meget gerne ville have haft min frisør (Stinne fra Green Cut i Tistrup) til at ordne det.

Jeg købte to omgange affarvning fra L'Oreal (Super Blonde, eller noget i den dur), samt en lysebrun, der tilnærmelsesvist lignede min egen.





Inden projektet så jeg cirka sådan her ud:


Efter de første to affarvninger, så jeg sådan ud:

Herefter lod jeg lige håret hvile en lille uge (og lad mig sige, at rødligt-brunt hår med lys bund er langt at foretrække frem for sort med leverpostejsbund!)

Sådan her så jeg ud efter at have brugt endnu en affarvning og en hårfarvningsfjerner, hvilket er et megasmart produkt, der trækker farve ud af håret. Jeg kan ikke huske, hvad mærket hed, men jeg købte det i Føtex!






Dagen efter farvede jeg så mit hår i den endelige hårfarve (Feria, 6.60), og det blev sådan her:

Som det kan ses kom jeg i tanke om, at ligesom jeg måske er for gammel til den gennemførte sorte stil, så er jeg sgu på den anden side for ung og opmærksomhedskrævende til at gå i et med alt.

BANG, sagde det, på Jytte Abildstrøm-måden.

4 kommentarer:

  1. Du er en fræk banan med dit flotte røde hår, dog er jeg skuffet over, at du ikke opnåede den PisGule farve under affarvningen! Tis Bæ!
    - Louise.

    SvarSlet
  2. For mig hitter leverpostej aldrig, om så det er gardiner eller resultatet af en kat der har hostet hårbolle op.
    Sort med udgroninger får mig til at forestille mig en lille mand på hovedet, der slår græs(hår) med en græsslåmaskine lige midt i skilningen. Anyways, super flot hårfarve du kom frem til!

    http://gottalovewhoyouare.blogspot.dk/

    SvarSlet
  3. fra super flot til ufattelig grimt.. i guderrrrrrrrrrrrrrr

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, hver sin smag! Skønt med sådan en muggen anonym kommentar - spread the love.

      Slet