mandag den 5. marts 2012

Tynd kaffe-dating på et slutty seat

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/05/190919.htm

Hvis du klikker på ovenstående link kan du læse om, hvordan du nu kan vælge forskelligt farvede kaffekopper i 7/11, og dermed sende et diskret signal til omverdenen om, hvorvidt du gerne vil scores:

"Grøn kop betyder, grønt lys for en date, mens den røde betyder, at man er optaget i forhold."
 (Kommateringen står DR selv for.)

Det er ikke første gang, at en eller anden form for forretning helt ud af det blå beslutter sig for at lege Kirsten Giftekniv. I 2010 var der indrettet kærlighedssæder i bussen. Argumentet for dette lød:

»Vi vil gerne ruske lidt op i folks vaner og have mere flirt og flere smil i bussen. Måske finder nogen kærligheden. Andre får måske bare lyst til at prøve at køre i bus, fordi der er mulighed for at flirte med en lækker fyr«,
http://politiken.dk/indland/ECE962231/busselskab-indretter-kaerlighedssaeder/ 

I TV påstår en reklame for Dating.dk hårdnakket, at hvert tredje forhold starter hos dem, hvilket jeg tror, jeg vil prøve at finde empiriske undersøgelser der beviser. Dog lyder denne lidet sandsynlige påstand alligevel mere plausibel, end at ovenstående fjollede koncepter skulle ha' nogen form for reel effekt på vores kærlighedsliv. Kan vi ikke bare lege en leg, hvor vi antager, at folk selv styrer det shit?

Jeg har ALDRIG hørt nogen sige, at de fandt hinanden på kærlighedssæderne i 5A, men man kunne da sagtens lige høre det: "Jeg sad der i 5A og indåndede diverse ubestemmelige mad- og svedlugte, blandt narkomaner og alkoholikere, og pludselig stod han foran mig og sagde 'undskyld, sidder der nogen ved siden af dig?' Det var som om, jeg ikke længere bemærkede ukvemsordene fra drengebanden bag i bussen, eller den stinkende stive Hus Forbi-sælgers vrøvl. Han sagde, han skulle af på Hulgårds Plads, og det skulle jeg osse, så det var lissom skæbnen, eller noget....."
Vorherrebevares.

Eftersom man vist godt kan antage, at kærlighedssæderne ikke var den ønskede succes, forstår jeg simpelthen ikke ideen i at prøve med det samme koncept i en ny, latterlig forklædning.
Hvorfor er det, at 7/11 og Arriva ser det som deres store opgave at føre folk sammen?

Og hvorfor helvede er der i det hele taget nogen, der blander sig i om folk er singler eller ej?
Det er sgu lidt som om, der er nogen, der synes, man er sær, hvis man er alene.

Det MÅ det da betyde, når de sætter kærlighed billigt til salg på et single-sæde, hvor man, hvis man sætter sig på det, enten udstråler, at man er totalt desperat, eller selvfølgelig, at man ikke lige ser sig for når man sætter sig i bussen. Og det forekommer mig ligeså langt ude tåbeligt at bilde sig ind, at nogen form for sød musik kan opstå over en kop af det tynde pis, som 7/11 kalder kaffe. DYR kaffe, endda.

Men på den anden side; hvorfor ikke?
Det er jo også en forbrydelse at være ryger og gi' en stor fed fuckfinger til økologi og anden aktiv indsats for dyrevelfærd, end det, at man i hvert fald kun SJÆLDENT sparker til en due.
Åh, og her gik man og troede, at heksejagt var middelalderligt - hvor dum har man lige lov at være?

Hvis nogen vitterligt er så dumme at tage konceptet til sig og prøver på at finde kærligheden på slig lumpen måde, så synes jeg de fortjener et støvlespark i bunden.


Jeg gider i hvert fald ikke snakke med fremmede mennesker under sådanne kunstige omstændigheder.

Jeg synes, det er pinligt, plat og påtaget.

1 kommentar:

  1. DR er allerede gået i kødet på Dating.dk Se http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/01/24112150.htm
    Kærlighedssæder er virkelig en dum ide, men du må forstå, at der er folk ansat i Arrivas udviklingsafdeling, som bliver fyret, hvis de ikke er innovative. I bund og grund burde man fyre hele Arrivas udviklingsafdeling og bruge pengene på billigere billetter i stedet, men det har nok lange udsigter.
    Det samme gælder 7/11's udviklingsafdeling.

    Anderledes vil jeg nok forholde mig til uddannelsesinstitutionernes festudvalg, som laver temafester, hvor man tager farve på efter om man er single eller ej. Det øger alt andet lige den frugtbare interaktion mellem kønnene, når man ikke skal spilde tid på narrefisser.

    SvarSlet