lørdag den 17. marts 2012

Mark Lanegan: Blues begravet i rock 'n' roll

Mmm, så fik jeg endelig set Mark Lanegan!
Det var en helt vildt smuk koncert. Der var ikke meget decideret performance over det, hvorfor stemningen var ret afslappet og henført. Fik både hørt Gravedigger's Song, Gray Goes Black, Quiver Syndrome, Ode to Sad Disco, Hit The City, Wedding Dress, Methamphetamine Blues og One Hundred Days.

Men blev da også lige helt væk i St. Louis Elegy og Harborview Hospital, som jeg tror er mine nye yndlingsnumre fra Blues Funeral. Havde slet ikke turdet håbe på, at der blev spillet noget fra Bubblegum, men det gjorde der altså. Der var også en del, jeg ikke kunne genkende, men han har også udgivet en del, som jeg slet ikke har hørt, og som jeg HELT sikkert skal ha' hørt nu!

Lyset var det samme under hele koncerten, ingen ekstravagante udsving på dén front, så det var ret svært at få taget vellykkede billeder - kunne se, at mange publikummer kæmpede brave kampe med deres respektive kameraer. Men fik da lige et enkelt, der ikke var vellykket, men fint. Forstørrer man billedet kan man se, at Mark L. kigger lige ind i linsen. Men det er klart. Jeg blændede ham også totalt med min blitz, hvad jeg ellers havde undladt på alle de andre billeder, som også blev mindre heldige. Så det kunne jo godt betale sig!


Det var i øvrigt en rigtig fin passiv-aggressiv sit-down-druk-demo vi fik lavet på studiet i går.
Der var i hvert fald flere klokken 16 end der nogensinde har været til en fredagsbar, der faktisk foregik nede i baren! Og der var masser af nye studerende, og så fik man da mødt nogen af dem.
Kan huske da jeg selv var ny og var lidt intimideret over de ældre studerende og tænkte, at jeg vel næppe kunne sige et ord om kristendom, tro, Bibelen eller Jesus, som de ville synes var interessant på nogen måde.
Men da jeg talte med en rus om "noget med Gud", blev jeg faktisk imponeret. Det var en rigtig god samtale, selv om vi var voldsomt uenige om, hvordan man skulle forholde sig til Bibelen som del af ens tro.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar