mandag den 26. marts 2012

Hjemmehjælper Blues

Her er der en lille sang, jeg har bedrevet for en fire år siden!
Bemærk, at jeg faktisk aldrig har været hjemmehjælper.

----

Mit job er utaknemligt og mit traume uforglemligt
Jeg er hjemmehjælper, hjemmehjælper

Jeg må skifte ble og bækken tømme
Hvordan ku' dette dog ske?
Engang havde jeg større drømme
Nu kan jeg hverken græde eller le

Mit job er utaknemligt og mit traume uforglemligt
Jeg er hjemmehjælper, en stakkels hjemmehjælper

Når jeg har Maren gennemspulet
og hun i ternet plaid er svøbt
ser hun stille Lykkehjulet,
spiser kattetunger jeg har købt

Hun siger "tiden går i højeste gear"
På mit job er et minut mindst tusind år
"Når man er 90 er der ikke megen svir"
og jeg drømmer om den sex jeg ikke får

Jeg ville hellere have været kontorist
ikke bedrevidende frokostfascist
Spørg dig selv hvor meget følelse
man kan lægge i fire halve med spegepølse?
Og hvor ofte man kan glo hjorte ved skovsøer
inden ens indre verden dør?

Jeg går ensom hjem til mit rækkehus
og synger min hjemmehjælper blues
Jeg ser TV2 Charlie og bygger et korthus
og synger min hjemmehjælper blues
Ja, jeg synger min hjemmehjælper blues

2 kommentarer:

  1. Hej smuksak. Jeg har glemt mine nøgler og da jeg hverken har mobil eller facebook prøver jeg lykken her og på blackmarket. Kan du ikke lige skrive til mig på bm når du ved om du er hjemme 18.30????

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er sød, Kian. Og gu' gider jeg ej slette din kommentar.

      Slet