Undskyld, men hvad foregår der egentlig ovre i Bloggers Delight?
Det er så vidt jeg har forstået et meget velanset blogger-community - f.eks. står der, at man skal have, ikke 50, ikke 500, sågar ikke 5000 besøg på sin blog om måneden, men mindst fucking 50.000 besøgende om MÅNEDEN! Rimelig elitært. Og eliten har patent på kvaliteten. Det må være reglen.
Men prøv og hør' - hvis jeg havde 50.000 læsere om måneden, så ville jeg da egentlig nok snarere forsøge at få udgivet en bog. Nynne var trods alt bare en fiktiv karakter, med nogle finurlige vendinger, men det der sker herovre er real authentic stuff, ik'. Nej, måske ikke helt så lårklaskende sjovt, eller skulle jeg sige "vittigt", som jeg synes både omfatter humor og vid, men ikke desto mindre er her gøre med rigtige tanker fra et rigtigt menneske, ergo er det både ubrugeligt og aktuelt, samt irrelevant og rigtig relevant, ok.
Nå, men det skulle jo handle om Bloggers Got-It-Right.
For det er dét, man har med at gøre, der på siden for tvivlsom nydelse.
Har siddet og rodet rundt i det en del, og jeg er faldet for www.infotainer.dk, www.bitterfissen.dk (selv om afsløring af identitet ærgrer mig - ret så sell out, i forhold til konceptet), og så kigger jeg også ind i mellem på www.s-u-s.dk, fordi jeg i gymnasiet hang en del ud med frøken Line Love, og jeg respekterer, hvad hun og hendes har at sige, på trods af det følgende, jeg nu vil sige.
For der er da godt noget gået inflation i de blogs, der handler om livsstil på den ene eller anden materielle måde! Fint nok, at man kan ha' mode, makeup, boligindretning og madlavning som lidenskab, men det er sgu da rimelig kedeligt, at så mange mennesker ikke kan finde noget intelligent at skrive om.
Credit til gengæld, når de fletter små anekdoter ind fra deres hverdag, for når man elsker at skrive og elsker at læse, hvad andre har skrevet, så er der sgu bare begrænset meget ord-guf over konstateringer, som "jeg købte i dag denne kjole i Gina Tricot - jeg er især glad for detaljen omkring plisseringen!"
O-M-G, siger jeg så, på dansk, O-M-G.
Jeg er klar over, at blogging handler om forskellige menneskers livsstil, men er der mon nogen, der har fattet, at livsstil omfatter andet end materialisme, og såkaldte "events" med tematiske goodie-bags?
Det er kraftedme ikke en særlig autentisk måde at leve på, for i livet er der sgu sjældent tematiske goodie-bags, med endnu flere livsstilsmagasiner og kosmetik, du ikke kan forstå, du har kunnet leve uden.
Autenciteten fortæller derimod ærligt om, hvordan du prøver og prøver, men alligevel bare ender med en pose lort. Måske endda med ild i.
Hvad bidrager man egentlig med, som drønsmart materialist-blogger, andet end selvfølgelig at fremstå som den, der har opfundet den dybe tallerken, som andre ser op til og bliver inspireret af, mens misundelsen over, at alle andre tilsyneladende er mere kreative og langt mere inspirerende mennesker end man selv er, langsomt men sikkert tager over, og bekræfter én i den paranoide tanke om, at alle andre er mere UNIKKE, og bare formår at klæde sig mere flatterende i livet, og at man selv højest bare er en lille copycat?
Men hey. Det handler nok også om fokus og om personlighed og utallige andre omstændigheder.
Selvfølgelig går en sur 26-årig, der er 80 år indeni, og som gennem samtlige 26 år har været udsat dagligt for teologi, ikke lige hen og bliver en solstråle i spraglede farver og med glansfuldt hår.
Man kan ikke udelukke, at man er blevet lidt negativ af at gå så meget op i store spørgsmål.
Og det lyder selvforherligende, men det er det måske ikke.
(Og for øvrigt: Hvis det var, kunne du så ikke bare lige lade mig være den smule selvforherligende, hvis det er det, der skal til, for at jeg ikke føler mig totalt malplaceret ved at være så negativ i en verden, der måske faktisk bare ER skøn?)
Det er selvfølgelig også en livsstil.
Det undrer mig bare, at der ikke er mere, der bare handler om det at være til.
Der er rimelig meget stof i dét emne. Og gudbevarmigvel, selvfølgelig kan man også skrive om nyerhvervelser og den slags, det gør jeg vist også selv, men mit personlige mål er nu alligevel, at det skal handle om mig og ikke om, hvad jeg ejer, hvad jeg gerne vil eje, eller hvad én jeg kender ejer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar