Optakt til en latterlig aften, del 1 af 2.

Når der er en dag, hvor man bare ikke får lavet dagens gerning, så kan man jo i stedet bruge den på at overveje outfit til aftenens øl-indtagelse, samt spekulere virkelig grundigt over, hvorvidt man tør tage høje hæle på.

Jeg har skam haft hæle på i byen før, og jeg tror faktisk aldrig, jeg er faldet, snublet eller vredet om.
Jeg har heller aldrig haft voldsomme problemer med at holde balancen på dem, i takt med at branderten bliver mere tiltagende. Alligevel nærer jeg en eller anden frygt for at falde, som om et listigt vindpust kunne komme bag på mig og spontanvælte mig, foran en masse mennesker, der griner hysterisk. Og peger.
Totalt irrationelt.

Skulle mødes med bøssen klokken 20 på Under Hylden nede ved Nørrebro station, og klokken tyve minutter i skrev jeg til ham om vi stadig havde en aftale. Han svarede ikke, men jeg var jo nødt til at gå ud fra, at aftalen stadig gjaldt.
Græsrodsbevægelsen stavrede ud med bevægelser, der var længere fra græsrødderne end  de er i min comfort-safety-zone. Aldrig er det sket før, men netop på dét tidspunkt, på den dag hvor jeg faktisk havde en aftale, som jeg oven i købet var for sent på den til, var der noget galt med busserne.

Ventede i næsten ti minutter, inden jeg besluttede mig for at gå ned til Under Hylden, fordi Claus vel sad og ventede. Lykkedes at gå rimelig overbevisende i høje sko, selv om det føles helt vildt unaturligt at bevæge sig i den slags torturinstrumenter. Efter at have tilbagelagt et par kilometer i stiletter nåede jeg til caféen klokken halv ni - og der var Claus IKKE. Havde i mellemtiden skrevet fire SMS'er og ringet tre gange, uden at få svar.
Fjerde gang tog han den og sagde, at han havde drukket øl mens han havde ventet på mig, men at han naturligvis havde glemt telefonen derhjemme og kvart over otte var gået hjem for at hente den. Naturligvis. Selvfølgelig. Det kunne man faktisk godt ha' sagt sig selv.
Kvart i ni sad vi sammen over hver sin Tuborg, den første af mange, og ævlede løs om dette og hint og os selv og hinanden.

Han havde haft en dejlig påske. Hans hår sad som det sidder når det er bedst. Han smilede fra det ene øre til det andet. Og han synes, jeg var god til hælene.

Og Claus havde endnu engang glemt telefonen derhjemme.