Det er altså fælt tarveligt, at alle de verbale guldkorn i høj grad kommer når man er stangvissen på en lummer bodega, og at man dagen efter ikke rigtig kan huske andet end glimt. Det må siges at være bajer-forbandelsen.
Skidetak.
Bøssen og jeg var på Glenten, og jeg kan huske, at vi grinede virkelig meget af enormt platte ting.
Og at en del af de platte ting når var pænt vulgære, for vi talte da vist en del om sex.
Det er også et af de bedste emner. Sex og Gud. Ikke samtidig, dog. Der kan også gå for meget Joachim Stender i den, efter min smag.
Og jeg kan huske, at en ukendt duo fra det Mig og min Mor, der findes som del af den udokumenterede virkelighed, kom ind og dikterede musikken lige lidt for længe, så Glenten i en times tid var forvandlet til provinsdiskodasko.
Og jeg kan huske, at der lige pludselig var enormt ryk-ind af unge mennesker, hvilket gjorde sammenligningen med halbalstilstande endnu mere træffende.
Det fik mig til at tænke på de gange, hvor frøken Lulu og jeg har kommenteret på midaldrende bodegamama'ers pinlige opførsel og betakket, at vi dog var i start 20'erne og kun opførte os som det forventes i forhold til alderen, og at vi aldrig ville komme til at stå på den måde, når vi var i 50'erne.
Det er jo ikke fordi, man skal lyde vildt gammel eller noget, men det slog mig bare, at jeg nu, i en alder af 26, også synes, at bodegamiljøet appellerer mest til MIG.
Det hænger vel sammen med det faktum, at man aldrig vågner op og med ét er blevet voksen, med a-kasse, en praktisk lille bil og tikkende æggestokke, der gør, at en tur til Berlin med en god veninde virker ufattelig uinteressant, i forhold til lysten til at ha' en lille, savlende unge, der aldrig er bleg for en god skidetur, hængende fra sin ene pat.
Omstændigheder er man ikke herre over, men fundamentale personlighedsmæssige forandringer er det nok ved at være slut med. Og måske vågner man ikke op og synes, at man er blevet for gammel eller at de unge har mere ret til det ene og det andet, før spejlet ubarmhjertigt fortæller én det.
Nok om det. Jeg var jo lidt fuld.
På daværende tidspunkt havde jeg for længst taget magten over jukeboksen, og da Bullet in the Head bragede ud i det lille lokale, tænkte jeg, at der med den lave gennemsnitsalder måtte være nogen, der aldrig havde hørt det nummer før.
Flash-forward til klokken 3. Claus var taget hjem. Lulu var ankommet.
Vi sad på et lidt crowded Under Hylden, akavet placeret lige udenfor toiletterne og snakkede om, at vi lignede polske "tisse-koner", der tager imod penge for toiletbesøg. Jeg mener, at gratis toiletbesøg er en menneskerettighed, men åbenbart ikke under nævnte omstændigheder.
Vi begyndte i hvert fald at tage entré fra folk ved toiletterne.
Kun mændene skulle betale. Kvinderne ville nok bare blive sure, og dem gider man sgu ikke skændes med.
Den første smed halvanden krone, men nummer to smed tredive.
Efter tyve minutter kunne Lulu købe to øl mere til os.
Derefter satte vi prisen ned fra "10 kroner eller hvad man havde" til "to kroner, eller sig noget klogt, som vi ikke ved i forvejen," og stiletbeklædt fod og strømpebukseben blev nu benyttet som en slags uartig bom, mellem tissetrængende stakkel og toiletterne.
Det var helt vildt sjovt, og vi fik da snakket med en masse mennesker, selv om ingen var i stand til at fortælle os noget klogt og nyt.
Alligevel sidder jeg nu og tænker over, hvad fanden vi havde gang i.
Især da bartenderen kom ned og bad os rykke bordet, fordi der stod folk i baren, som brokkede sig over, at de ikke turde gå på toilettet.
Oh well. Bare endnu en dag på kontoret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar