onsdag den 18. april 2012

KONGE&KONGE

Konge med konge på:

- Indtagelse af verdens tykkeste skive kaffe i dag på fakultetet. Fryd og pludselig totalt vågne øjne!

- ChocoWafer fra Milka, verdens næstmest nostalgi-fremkaldende chokolademærke (efter Mini Muh); vaffel med choko rundt om. Som Regeringen udtrykte det: "En rigtig god Knoppers! Altså, bare bedre."

- Observationen af, at mit formodede cigaretmisbrug næsten kvalificerer til blot forbrug, idet jeg ikke ryger meget over 10 om dagen, åbenbart. Synes ellers hele tiden, jeg har en smøg i munden.

- Fænomenologisk hermeneutik

- Lulus og min samtale om den usynlige mand på handicaptoilettet på Fakultetet. Det var pænt sort.

- J.T.!

- Rema 1000! Synes jeg købte uendeligt meget, og stod og prøvede at grave en 200-mand frem fra pungen ved kassen, men hallo --- det blev 110 kroner. Og derpå fulgte min største succes indenfor wokmad. Jeg er awesome.

- Abrikos-sodavand fra Harboe. Endnu et sukkerholdigt nostalgitrip.

- Følgende SMS fra Bøssen, der for nyligt havde vundet kampen mellem Mormor og Mobiltelefon: "Nu er der ikke meget, jeg mangler at være ekspert i. Har også lige set et program om flagermus."

- Gitte Nielsen ude af Masterchef! Og Søs Egelind er konge!

- Satire og kvalitetsreality (oh yes) på DR 2: Quiz i en Hornlygte, Sex, Kaos og Bekendelser, A-Klassen, Den Bitre Ende og The Daily Show. Og derudover spændende og rystende doku om de højreradikale.

- Score, at hvor der er reklamer på andre kanaler med mindre indholdsrige programmer, er der på DR 2 en Penissang med Rytteriet.

Noget, der vel også var konge, når det kom til stykket, for det er alt jo:

-  Hvorfor er jeg så dårlig til at lægge neglelak på mine tæer?! Det ender altid andre steder! Havde lidt Black Diamond på læggen efter dagens forsøg udi kvindelighed. Azzå, nej! Og hvad er det egentlig for at latterligt ikke-problem at have øverst på listen?!

- At mennesker åbenbart synes det er nødvendigt at læse teksten på min "nah nah nah nah nah nah nah nah nah nah nah nah nah nah nah nah BATMAN!"-T-shirt meget møjsommeligt. Efter det første par nah'er giver resten vel sig selv?

- At Sebastian ikke vinder årets Paradise. Jeg har holdt med ham hele vejen, selv når han var mest kold. Græd næsten, da han valgte ikke at hævne sig. Talk about dignity, og det episke elements kulmination, da han sagde: "En konges elskede bliver altid begravet sammen med ham", da han tog sin partner med i faldet.
"Sebastian The Greek: Greatness and Fall", en serie i 52 afsnit.

- Det faktum, at jeg har behov for at udspy galde over Nitte Nielsen, og ikke bare kan være ligeglad, men her kommer det: Jeg kan sgu ikke snuppe den kost, med hendes uhørt højlydte udbrud, kombineret med det hurtigt efterfølgende blik rundt i lokalet, der søger efter anerkendelse og nogen der siger "du er god nok, Gitte." Der er ingen, der siger det, Gitte. Du er bare røv-for-meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar