Det er vel sådan set rimelig normalt, at man føler sig bedre tilpas i én form for social gathering end en anden. Det kan faktisk ikke være anderledes.
(Og nu gider jeg ikke høre fra en eller anden psyko-social gøgler, der påstår, at han bare befinder sig fabelagtigt overALT og er åh-så omgængelig og behagelig, og at det er os andre, der har et problem:
Hvis du er så fucking rund, så har du ingen kant!)
Jeg kan godt li' at være i folkelige sammenhænge, med højskolesange, foredrag og kaffebord.
Der har jeg det sgu konge. Samtalen og sangen, det passer mig godt.
Men som jeg som regel gør, finder jeg det ikke så interessant at dvæle ved det behagelige og udmale det. Vorherrebevares!
Så jeg kan altså for eksempel ikke li' højkulturelle sammenhænge, der stinker af elitær sammenslutning.
Hvis jeg skal kigge på kunst, skal det helst være når ingen andre gør det, for jeg kan åbenbart, helt fejlagtigt og uforskyldt, forveksles med en af disse hersens "kunstinteresserede", hvis største lyst er at ævle om ophæng, litografier og pensler, alt imens de er iført en iøjnefaldende hårfarve og en avantgarde lortebrille.
("Avantgarde" er jo når alt kommer til alt bare et flot ord for noget, der er grimt og ikke stemmer overens med noget så latterligt som tidens trends, og så kalder man det bare "avantgarde", for hvis grydehår nu engang gik hen og blev moderne igen, så ville man jo nødig være det sagesløse fjols, der havde fordømt det og kaldt det grimt.)
De elitære glor og de vurderer og måler, som var man en Picasso, og de skal slet ikke lægge mærke til mig, nej, de skal ej!
Hvis jeg skal i teatret spørger jeg altid, hvor fancy dresscode der er, for voldsomt udstadset antræk, med accessories, diademer og brocher og pis er bare ikke lige noget for undertegnede, vel.
Jeg kan ikke fordrage at gå rundt i et akavet antræk og sippe lunken hvidvin på en civiliseret pæn og ikke en livsnydende måde, og KONVERSERE anstrengt med mennesker, MINGLE og "NETWORKE"! (Med mindre der selvfølgelig er tale om min egen dimission fra uni - det var nu meget godt.)
Og gi' mig ellers hellere en bajer og en lusket bodega og en gammel sut, der bager på mig, ikke fordi, jeg vil ha' lige netop dét, men nogen ting vælger man altså ikke altid selv!
Jeg gider heller ikke se film i biografen.
Jeg hader jo biografen; det følger automatisk med, når man som udgangspunkt er fjendtligt indstillet overfor totalt fremmede.
Og jeg gider faktisk sjældent at tale med om aktuelle ting, herunder film.
For mig skal alt liiige bundfælde sig før jeg har en mening.
(Og når jeg siger "alt", så mener jeg "det meste.")
Ulempen er, at når jeg så endelig opdager et eller andet fedt, så er det bare "soooo last week" for de fleste andre. Og det er jeg dermed også.
Til gengæld downloader jeg aldrig film.
Jeg ser dem som regel bare først, når de er kommet ud på DVD og er blevet sat 50% ned.
Misforstå mig ikke, jeg kan skidegodt li' nogen slags kunst (den flotte slags), en stor del teater, en gigantisk mængde film, og efterhånden også en væsentlig mængde klassisk musik - og ja, herunder endda OPERA!
Jeg vil bare så nødig sættes i samme bås for dem, der har en meeening om kunst, som de faktisk mener betyder så meget, at de hidser sig op over det.
Det er en smagssag, for helvede.
Og jeg går ikke rundt på en udstilling i timevis, og jeg er ikke hende, der sætter mig på bænken foran et billede og studerer det indgående og filosoferer over alt muligt navlepillende lort (det behøver jeg så langt fra en kunstnerisk anledning til at gøre!)
Og jeg går ikke ind i en biograf og ser Antichrist og analyserer på det, med spyt og iver, når Charlotte Gainsbourg klipper sig i kønsdelene - den scene har fået fjollet meget opmærksomhed, beklager smagsdommeriet, men det har den altså.
Så vælter jeg hellere cola udover min venindes ballerinabeklædte fødder og spekulerer over, hvordan det kan være, at Willem Dafoe altså er lidt pæn.
Hvorfor gå ud og være blandt nederen mennesker, når man kan se en udmærket horrorfilm, mens man putter på sin sofa og drikker rødvin?
... Ude blandt mennesker må man som regel heller ikke ryge.
Røv og hirse, siger JEG bare.
Det er jo en udbredt misforståelse, at der er sejere at læse Weekendavisen end B.T, at man lærer mere af Deadline end De Unge Mødre, at Danielle Steel skal være et fy-ord, når man er til Den Andalusiske Hund, at Amarone skal voldtages i munden før man kan nyde den (tværtimod!), og at små cocktailbarer skulle være bedre end Karrusellen.
Man bliver ikke et bedre menneske af at være højkulturel.
Eller lavkulturel, for den sags skyld.
"Jeg har en bred smag," som Lex & Klatten siger det, helt lavkulturelt og sandt.
Det er dét, det handler om.
Mere inklusion, mere at snakke om.
Og for at understrege med endnu et citat:
"Få det hele med. Ellers bliver I bitre."
- Frank Hvam.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar