At google sig selv.

Ja.
Her i går googlede jeg altså mig selv.
Jo, jeg gjorde.
Og jeg er ikke bange for at blogge om det.

Og endnu en bekendelse:
Nogle gange har jeg googlet folk (læs: mænd), som jeg ikke kendte så godt, og måske gerne ville kende lidt mere.
Måske.
Hvis der ikke kom helt sindssyge ting frem, når man googlede dem, selvfølgelig, som hvis de for eksempel var medlem af et eller andet klamt eller åndssvagt, som Nordisk Herpetologisk Forening.

Jeg har aldrig tænkt på, om nogen mon ligesådan har googlet MIG, og afvist nærmere bekendtskab efter at have set resultatet.
Efter selv at have set, hvad der kommer frem, tænker jeg, at dét sgu egentlig er meget muligt.
Mere end muligt.

For udover diverse ligegyldigheder, som resultatet fra Krak og "Thea Laukamp has a profile on MySpace/SoundCloud/Facebook/Whatever", så kommer der også ganske mange brokkerier frem.

Især brokkerier om kirke, kristendom, teologi, og hvordan de fleste andre bare er idioter.

Fedt, fedt, fedt.
Skulle vist aldrig ha' givet Kristeligt Dagblad lov til at publicere de kommentarer, jeg er kommet med, efter jeg blev "venner" med dem på Facebook.
Eller hvad det nu er for et forhold, vi har...

ENDVIDERE kom der også lidt skæg brok frem.
Noget, som jeg havde glemt var blevet lavet in the first place,
og derfor slet ikke havde troet, jeg kunne finde på Google.

Det drejer sig om en evaluering af projektet med "virtuelle klasser", som min klasse og matematiske parallelklasse deltog i på gymnasiet.
Jeg vil undlade at introducere, hvad "virtuel klasse" nøjagtig betyder og bare bringe teksten.


Mit bidrag står til sidst, men jeg håber, man vil læse det hele, for at få rigtigt fat i konteksten.
Har i øvrigt bibeholdt navnene på de andre deltagere i evalueringen, eftersom det gengivede ligger offentligt tilgængeligt på nedenstående link.

"Elevernes virtuelle virkelighed"

Da Esbjerg Statsskole i 2002 startede med at bruge virtuel undervisning, gjaldt forsøget kun i to klasser. Disse to klasser hedder nu 2.b og 2.u. Da eleverne startede i gymnasiet vidste de ikke, hvad det ville sige at være en virtuel klasse. Det gør de nu.

- Jeg synes, den virtuelle undervisning er rigtig god. I de virtuelle timer er det op til eleven selv, hvor man opholder sig. Der er mange elever, der vælger at tage hjem. Det giver den enkelte elev en frihed og mulighed for selv at planlægge sin tid.
Dog er det en forudsætning, at man har en computer derhjemme. Vi har godt nok adgang til skolens bibliotek med et magnetkort døgnet rundt. Men det er altså ikke særlig hyggeligt at sidde alene på skolen klokken fire om natten.
- Sofie Kragh, 2.u

- Det er rart, at vi afleverer opgaver elektronisk. Så er det ikke noget krav, at vi har dem færdige om morgenen. De skal bare afleveres inden midnat. Men hvis man ikke har en computer derhjemme, er man svært handicappet.
- Morten Langmack, 2.u

- Jeg havde glædet mig til at komme ind og boge den i tre år. I stedet skal jeg sidde med hovedet i en computer. Jeg bryder mig ikke om at være afhængig af en maskine og af, hvorvidt den virker eller ej. Så vil jeg hellere være afhængig af mig selv, mine klassekammerater og mine lærere – altså levende mennesker.
- Thea Laukamp, 2.b"

http://www.journet.sdu.dk/~annek03/gymnasie3.htm 


... Og hvad kan vi så lære af dét?
Ikke andet end at undertegnede åbenbart i hele sit bevidste voksenliv har været 80 år indeni og yderst gammeldags og traditionel i tilgang til ALT.

Jeg er lidt pinligt berørt.
Og også lidt stolt.