Hvis det kunne måles objektivt, ville de uden tvivl tilhøre de 10 kønneste procent af befolkningen.
De er meget forskellige; hun har lyst hår og blågrå øjne, han brunt hår og brune øjne.
Hendes udseende gør hende kølig, hendes adfærd varmer.
Hans udseende er lunt, hans attitude isnende.
De holder hinanden i hånden.
Eller, hun holder ham i hånden.
Hendes hånd ligger på hans og hun knuger den, kan man se.
Hendes anden hånd er ved hans nakke.
Hans anden hånd er i eget skød.
Han sidder ved vinduet og kigger ud af det.
Hun kigger i hans retning og ser intet på egen hånd.
Han er indeni sit hoved.
Hun vil så gerne derind, men det er udenfor åbningstiden.
Hun ser på hans øjenkrog og kærtegner hans ansigt.
Han bryder sig ikke om det, måske fordi det er offentligt,
måske kan han bare generelt ikke li' det.
Han ryster blidt hendes kærtegn af sig og de forsvinder med hendes hånd.
Hun ved godt, hvordan han siger fra fysisk.
Han siger, han har ondt i nakken og gnider sig der, hvor hun rørte.
Nu søger hun hans øjne, han kigger ud af vinduet.
Hun aner ikke, hvad han tænker på,
og det er det eneste, hun kan tænke på.
Han kysser hende hastigt på kinden.
Hun går efter at sende et varmt smil retur,
men det bliver mest bare taknemmeligt.
Lige meget, han ser allerede ud af vinduet igen.
Han tager en bog op af tasken og ydmygelsen er total.
Hun er ikke køn nok, klog nok eller spændende nok.
Og det kan alle se.
Han lyser op i et smil ved synet af to børn, og hvisker hende noget og peger diskret på dem.
Angsten står mejslet i hendes blik og jeg kan mærke hendes puls hamre.
Han læser videre.
Bogen hedder "Strategisk kommunikation."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar