Den uundgåelige blog.

Øv.
Jeg havde oprigtigt håbet på, at jeg kunne undgå at forfatte denne blog.
Ikke mindst fordi, jeg prøver at gøre tonen på bloggen gladere, så jeg undgår at blive en hyperintelligent (!!) og lidt-mindre-Amager-med-lidt-mere-perspektiv-udgave af Bethany, hende I måske ved nok.
But alas, når folk er de værste, så må man jo mane til orden og besindelse.

"Der vil blive slået HÅRDT. NED. På UROSTIFTERE!"

Vielsens profanitet

Nu må homoseksuelle blive viet. Det MÅ de. Hvis de har lyst.
Personligt synes jeg jo, at den kirkelige vielse er ret overflødig.
I den katolske kirke (dem, der tror på paven) er vielsen et sakramente (katolikkerne har i alt syv).
Det vil sige, at vielsen her "gør hellig."
Endvidere skal et sakramente være indstiftet af Kristus - måske ligesom for at holde menneskerne lidt i snor og forhindre os i, at vi render rundt og gør alt muligt til en hellig handling, eller noget.
Men i den danske folkekirke er vielsen ikke et sakramente; det er kun dåb og nadver.
På den baggrund tænkte jeg, at det måske var lidt mere relevant at tage den kirkelige vielses nødvendighed til genovervejelse, når nu formålet med ægteskabet i grunden er af borgerlig karakter - noget med hvem der skal arve, og den slags. Uromantisk, uden tvivl, men ikke desto mindre sandt.
Men fuck nu mig og mine Rasmus-modsatrettede holdninger, det er jo ikke fordi, jeg er direkte IMOD kirkelige vielser, og teologiske kævlerier af den fluekneppende art har der ved Gud alle dage været nok af!

Men man kan dårligt undgå at tage et standpunkt for eller imod, når det drejer sig om vielse af homoseksuelle. Åbenbart. Må dog indrømme, at jeg deler min Facebook-ven, Tims opfattelse:

"Celebrating this is akin to celebrating that we no longer stone women. It's barbaric. I mean what kind of backwater, inbred genetic dead end, spawned the idea that we should ever think they couldn't get married, purely based on their sexual prefference?"

De sure sorte

Det, der gør bloggen uundgåelig er den sorte højrefløj, der findes i folkekirken.
Dem, der ufortrødent bliver ved med at offentliggøre deres menneskefjendske holdninger, som om det på nogen måde var noget at være stolt af, at man anser en menneskegruppe for at være mindre værdige i Guds øjne, på baggrund af deres seksuelle orientering. 
Har man nogensinde hørt noget så ulækkert. 
Dem, der med Bibelen (i hvert fald Det Gamle Testamente og Paulus' breve) i hånden råber højt om Guds intolerance overfor "sodomitter"! Som om en Gud, der helt enestående blev til menneske af kærlighed til menneskeheden sætter skel mellem folk ud fra sælsomme regler om, hvordan det dersens samleje bliver udført? 

Og det er de samme mennesker, der stædigt og komplet ubegribeligt for os andre bliver ved med at holde fast i, at Guds ord er Bibelen. 
BIBELEN! Der står så meget sludder i den bog, helt ærligt.
I hvert fald sludder, hvis man bruger Det Gamle Testamente til andet end som kilde til at forstå jødedommen.
Og Paulus, helt ærligt - han skrev med arme og ben. Han havde sgu også sin sag for, der, i den tidligste tid for kristenheden. 
Og for hele Bibelen gælder det, at de enkelte skrifter blev skrevet på en konkret historisk tid - af forskellige mennesker.
Overfører man hele baduljen til samtiden, helt ukritisk, så kommer man altså ud på en is, der nødvendigvis må være den tyndeste af slagsen, for sådan er det, når fundamentet består af dobbeltmoral og selvmodsigelser.
Vi ved jo snart allesammen, at man ikke kan hive et bibelcitat ud af konteksten, uden at man kan finde et andet citat, der modsiger det første.

Disse mennesker påstår at kende Gud på en helt særskilt måde, de bryster sig af egen hellighed og sikkerheden på Guds eksistens og på, at Gud er, som de forstår ham. 
De, med deres moralske habitus, der dybest set beror på en særdeles u-luthersk opfattelse af, at menneskelige handlinger tæller for noget som helst i Guds øjne. 
De ser på andre og takker for, at de da ikke er ligeså syndige, som om synd var noget der kunne måles eller vejes på en vægt. 

"Én tro, én dåb, én Gud og alles fader"

Da Martin Luther fik nok af pavens tyranni forfattede han i selskab med sin kumpan, Phillipp Melanchthon, Den augsburgske Bekendelse og den Lille Katekismus, der sammen med de tre varianter af trosbekendelsen, kaldes Bekendelsesskrifterne. 
Disse skrifter er folkekirkens bekendelsesgrundlag. 
Andre kirker har andre bekendelsesgrundlag. 
Og hvis man i Danmark er fundamentalt uenig i dette grundlag, så må man rive sig løs fra folkekirken og være valgmenighed.

I Den augsburgske Bekendelse findes der en lille artikel (nummer 7), der handler om kirken.
Der hedder det:

"Til sand kirkelig enhed er det nok, at være enige om evangeliets lære og forvaltningen af sakramenterne. Det er ikke nødvendigt, at de samme menneskelige traditioner, ritualer eller ceremonier, der er indstiftet af mennesker, findes overalt. Som Paulus siger: “Én tro, én dåb, én Gud og alles fader og så videre”.

Hvad betyder dette, andet end at man skal huske på, at kirken er en menneskeskabt institution og at alt omkring den dermed er fejlbarligt?
Sakramenterne er dåb og nadver. Hvis de homoseksuelle er døbt, så tilhører de Guds børn på lige fod med alle andre døbte. Som om Gud siger "lige meget hvad du gør i fremtiden, så husk, at jeg er med dig." Jeg har voldsomt svært ved at forestille mig, at Gud, som billedet på den kærlige, tilgivende fader, i sit stille sind tænker "med mindre du viser dig at foretrække bagvejen, så gælds' det altså ikke!"
Når det forholder sig sådan med dåben, har vielsen altså ikke anden værdi end den, man personligt tillægger den.

Er det Sharia, I vil ha'?

Nu må de homoseksuelle blive gift i kirken.
Og det står de sure sorte frit for at nægte at vie homoseksuelle, når de nu har så ondt i røven.
Det har de vedtaget i folketinget.
I folketinget vedtager man love af den verdslige slags.
Jeg synes, at højrefløjen skal se at stikke piben ind nu.
Nu gider vi ikke høre mere på jeres intolerante pæs.
I snakker om, hvad værdien af ægteskabet er, hvis det ikke er godt i Guds øjne (http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/article4719845.ece)
Jeg synes, man skal passe på hvad man siger i den retning, for det lugter en kende af en sammenblanding af tingene, der er karakteristisk for noget, der hedder Sharia.
Husk, at Luther også adskilte det verdslige fra det åndelige, så vidt jeg husker var grunden noget med, at han indså omfanget af sin egen synd og på den baggrund erkendte, at menneskelivet ikke kunne leves på baggrund af en forventning om at gøre sig fortjent til det evige liv - og han var altså ikke engang homo!

Husk på, at hjertet i den danske folkekirke netop er så rummeligt, at der er plads til uenighed, hvilket er godt, for det er højrefløjen; det er dem, der er uenige - det er dem, der er i mindretal (under 5% af danskerne kan nemlig betegnes som "kirkekristne", der kommer regelmæssigt i kirke.)
Og husk for sørensen da også, at det i grunden ikke er kirken, det hele handler om, men om troen.
Og tro er tro, om alle kirker var forsvundet.