For ikke så forfærdelig længe siden fik jeg en tanke, som jeg siden har haft svært ved at slippe.
Den poppede op i mit hoved omkring det tidspunkt, hvor det begyndte at blive klart, at Helge og Vinnis regering ligesom ikke havde tænkt sig at holde, hvad den lovede, at vælgerne kun betød noget før valget, og at nu, hvor de sidder der, så kan vi rende dem.
Den løgnagtige linje og korruptionen er åbenbart en forudsætning for at være politiker i Danmark.
Tanken, der slog mig, er, at dét her Danmark, som vi er blevet til, det ved jeg faktisk ikke rigtig, om jeg har lyst til at være en del af.
Tanken favner bredt, og det har så langt fra kun noget med politik at gøre, for nu er jeg jo ikke særlig politisk anlagt, og synes, at de alle sammen er nogle magtliderlige forbrydere.
Bevares, nogen mere end andre.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis det betyder, at demokrati er reduceret til en formsag.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis logikken er, at de rige skal have mere i løn for at arbejde effektivt, og de fattige skal have mindre, for at arbejde effektivt.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis det at være forælder er noget med at sidde på Café Obelix og være opslugt af sin smartphone, mens andre mennesker bevidner, at ældre barn driller mindre barn.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis cigaretter skal koste 50 kroner, samtidig med at alle dagligvarebutikker reklamerer med tilbud, hvor det bliver billigere og billigere, hvis du køber 4 liter sodavand eller tyve poser Haribo.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis det eneste det gælder om er, at du skal se så kunstig ud som muligt, for at camouflere det sørgelige faktum, at du ikke har en sjæl, og hvis der ufortrødent fortsættes med at blive opfordret til den livsstil.
Jeg har ikke lyst til at være voksen i Danmark, hvis ungdommen ikke snart tager sig sammen og får banket hovedet ud af røven på sig selv.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor de eneste faste søjler vi har til at forme os er reklamesøjlerne.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvor man bliver hyldet og belønnet af medierne for ikke at have et eneste talent, men bare ovenstående kunstige udseende og en grim personlighed.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvor man ikke kan søge en eneste information på internettet, uden at blive totalt forvirret oveni låget over brugerkommentarer, der modsiger hinanden med "denne opskrift er fantastisk" og "denne opskrift er virkelig lortet", eller "postmodernisme betyder sådan-og-sådan" og "neeej, du tager fejl, det betyder sådan-og-sådan."
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor prisen for en bakke Kærgården kan overstige 20 kroner.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor man udadtil opfordrer til miljøbevidsthed og offentlig transport, og så sætter prisen for en busbillet op til 24 kroner.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, når børn bliver til accessories.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis store kæder ødelægger de små forretninger.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvor der ikke findes civilcourage.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor alle tror, at de ved alt om alting, og ikke kan indse, at vi alle har vores specialeområder.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis klidkusserne skal diktere, at vi alle bør leve økologisk og spise så lidt fedt som menneskeligt muligt. Ikke underligt, hvis deres hjerner tørrer ud.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor alle hele tiden prøver at bilde én ind, at de har det skidegodt.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, der giver udtryk for at være åh-så liberalt, men hvor det alligevel betragtes som LIDT bedre at være heteroseksuel og få børn i en så ung alder som muligt.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis hashhandel seriøst betragtes som et gigantisk problem.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis man tror, at lykke og tro er målbare enheder, der kan laves statistikker over. Hvad sker der lige for tilbagegangen til oplysningstiden?
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis alle tror, at lige netop DERES personlighed kan defineres med en enkelt påklistret diagnose, fordi lige netop DE har det sværere end alle andre. Som om angst og følelsen af at være malplaceret ikke var almenmenneskelig.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor den eneste man er ærlig overfor er ens psykiater.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor viden betragtes som en af de vigtigste eksportvarer, og hvor man så alligevel forventes at haste gennem sin uddannelse.
Jeg har ikke lyst til at bo i et Danmark, hvor menigmænd opfører sig som civilbetjente overfor medborgerne, og irettesætter dem på offentlig gade og sti.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor effektivitet betragtes som den højeste blandt de menneskelige egenskaber.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis sygehusene rynker på næsen over at skulle behandle folk med ryger-sygdomme og fedme som alle andre mennesker.
Jeg har ikke lyst til at være med i det Danmark, der prøver at overbevise mig om, at beige og pangfarve i kombination er lig med højeste mode.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor vi i smarte vendinger analyserer Janteloven med intellektuel afstandtagen og ikke indser, hvor inficerede vi er af den.
Jeg har ikke lyst til at være med i et Danmark, hvor vi tror, at lige netop den livsstil VI SELV fører er den eneste rigtige.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis vi skal blive ved med at tro, vi kan koge suppe på den dér med, at "ordet 'hygge' kun findes på dansk" og "vi er verdens lykkeligste folk" og "i Danmark løfter vi i flok". Det er efterhånden længe siden, det var sådan.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, hvis man skal finde sig i at blive smagsbedømt af visse segmenters selvfedme.
Jeg har ikke lyst til at være med i Danmark, når sygehusene opfordrer kvinder, der venter et mongolbarn til at få det fjernet, uden at spørge dem, hvad de selv ønsker.
Jeg GIDER ikke være med i et Danmark, som er grotesk dyrt, selvhøjtideligt, selvfedt, løgnagtigt, korrupt, amerikaniseret, medmenneskeligt fremmedgjort, overfladisk, fyldt med rundsave på albuerne, selvoptaget, livsstils-fordømmende, selvmodsigende, bedrevidende, skyklaps-snæversynet, og hvor næstekærlighedsbuddet, som vores Grundlov og hele nation bygger på, betragtes som noget, vi ligesom er vokset fra.
Vi bliver vores egen ruin, og vi har fortjent det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar