En fredag aften sad to mennesker hver for sig, selv om de egentlig godt kunne li' at være sammen.
Rigtig godt, endda.
De kunne være i hinandens selskab på utrolig mange måder.
Gå tur, sidde på en tilfældig bænk og drikke kaffe, se på tøj, gå på bodega, lave aftensmad til hinanden og ikke mindst telefonere.
De talte og talte.
Men nogle gange havde de hver især også bare brug for at være alene for sig selv.
Sidde med benene oppe, se en film, tænke, sysle med ting, processere.
Og fordi de delte dette karaktertræk, respekterede de det i høj grad ved hinanden, selv om det på ingen måde vedrørte deres samvær.
Nogle gange har man bare brug for at være alene i rummet.
Måske med en telefonsamtale, men dog alene.
Denne fredag havde de det sådan. De havde faktisk også set hinanden så sent som dagen før over middag, de havde spist brunch og drukket en ekstra kop kaffe og gået lidt rundt, selv om de begge havde ting de skulle senere.
Og nu sad de i hver sin lejlighed, med hver sin film kørende og var ikke fysisk i samme rum, men så alligevel lidt, nu hvor de kunne skrive sms-beskeder til hinanden.
Samtalen de førte var ikke af stor betydning for nogen, man kan endda sagtens stille spørgsmål ved hvad dén nu skulle gavne, og om den overhovedet havde en mening på en anden måde end alting nu engang har en eller anden slags mening.
Det er tvivlsomt.
Men man kan selv vurdere det her:
"Orlando er i TV, han redder lige kristendommen og andet vigtigt."
"Hvor er han dog stærk., på trods af hans evigt forvirrede ansigtsudtryk."
"Ja, det' flot."
"Jeg ser Münich. Den handler om noget med, at jøder og palæstinensere åbenbart ikke er så glade for hinanden. Der kan man bare se."
"Har set den."
"Tænkte jeg nok. Der er mange flotte mænd med."
"Ja, for ik' at tale om Eric Bana."
"Ja, han er en sheik."
"Han skal snart herhjem og bo :-)"
"Hvor er han heldig! Og så ved han det slet ikke endnu. Så må Daniel Craig komme herhjem og bo, helst iført halvfjerdsertøjet."
"Han er os' flot."
"Ja, mægtig."
"Orlando er en svans. Nu har han bare opgivet Jerusalem."
"Store lort. Han skulle holde sig til bueskydning og lydløst løb i skov. Helst en fiktiv skov."
"Ja, eller os' sku' han bare være sådan en, der lagde stemmer til dyr i tegnefilm, duer og spurve og den slags."
"Det har du sgu ret i. Alle Snehvides små fesne venner."
"Sådan nogle ubrugelige små dyr. Hvad kan egern andet end at være en skueret?"
"Det har du ret i. Jeg betragter altid egern når jeg ser dem, men de kan jo ikke ligefrem bruges for kødets skyld. Hvis man har mange kan man lave en frakke."
"Det tror jeg så ville være meget flot, egernpels, måske kantet med noget andet ubrugeligt noget, fx prinsessehår eller noget."
"Og så skulle den bæres af et ubrugeligt menneske. Prins Henrik?"
"Vi har nu designet prins Henriks kåbe."
"Og som sidste finish slynger vi fem meter flor så han forsvinder."
"Det blir' flot ;-) Vi ses i morgen efter tolv."
"Ja, sov godt."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar