Lydspor til skybrud

Pictures of Matchstick Men - Status Quo
Synd, at man altid forbinder dem med In the Army Now.
Riffs som dette går simpelthen rent ind hos mig. Kompositionen minder mig om Hippie Hippie Houraa med Jacques DuTronc (måske særligt cover-versionen med Kim and The Cinders), og det er bestemt en god ting.
(Tjek eventuelt også Scorpio Rising med Death in Vegas - det er et rip off i så stor stil, at hvis man kan li' Pictures of Matchstick Men, så kan også li' Scorpio Rising. Med mindre man selvfølgelig har principper, når det kommer til rip offs. Det har jeg sjovt nok ikke så meget af.)

Rx Queen - Deftones
Jeg har det jo med at være lidt langsom i optrækket, nogle gange.
Deftones er et af de bands, som jeg i flere år har vidst, at jeg ville kunne li', men aldrig har taget mig sammen til at volddyrke. Men til mit forsvar er det altså også nemmere at volddyrke musik, nu når Spotify findes! :-) På Regeringens opfordring er jeg startet med albummet White Pony, og jeg er helt vild med det. Især numrene My Own Summer, Back To School og så dette.

L'Opportuniste - Jacques DuTronc
Min far og Melodi Grand Prix bærer ansvaret for, at jeg har en lille ting for musik, hvor der synges på et sprog, jeg ikke forstår. Hvad angår Grand Prix har jeg tit fundet mig selv med en uforklarlig begejstring for østeuropæiske bidrag. Gennem min far har jeg lært den russiske folkesanger, Bulat Okudzhava at kende. Musikkens stemning betyder nogle gange mere end det faktum, at jeg ikke forstår et kvæk. Det er dog ikke kun polsk, russisk og kroatisk, jeg gerne ville kunne forstå, men også noget så "simpelt" som fransk. På den anden side behøver man ikke kunne fransk for at forstå, at det er en skøn sang og at Jacques nok var en værre hankat, dengang i 60'erne, med det ansigt, han rendte rundt med.

Harder Than You Think - The Floor is Made of Lava
Indtil nu har jeg i tilfredshed hængt fast i numrene Do Your Sister, The Floor is Made of Lava, All Outta Love og nyligt også Lost in the Woods, men nu er et gammelt-nyt nummer kommet på banen.
Er voldsomt nede med teksten, og musikken gør mig nok det tætteste, jeg nogensinde kommer på noget der ligner  at være "energisk."

Cecilia - Simon & Garfunkel
Det nummer har aldrig været mit foretrukne med Simon & Garfunkel, og det er det egentlig heller ikke nu (meget skal til for at slå El Condor Pasa, I Am a Rock og The Boxer), men jeg kom for nylig til at lytte til hele teksten, hvor man blandt andet finder dette guldkorn: "Making love in the afternoon with Cecilia / Up in my bedroom (making love) / I got up to wash my face / When I come back to bed / Someone's taken my place" - what a skitch! (Betyder i øvrigt "skanky bitch.")
Derudover kan man bare ikke komme udenom, at Paul og Art styrer de smukke harmonier.

Send the Pain Below - Chevelle
Der er ikke så meget at sige: Det er bare smukt, stærkt og svagt, og bliver hørt på repeat her i Preben, lige for tiden.

St. Louis Elegy - Mark Lanegan
Hørte albummet Blues Funeral på repeat inden jeg skulle til koncert med min helt, Mark L., i marts.
Dette nummer hæftede jeg mig ikke meget ved, ved disse gennemlytninger, fordi jeg altid først falder for mere upbeat-numre, som Ode To Sad Disco og Gravedigger's Song - logisk nok kommer fascinationen af den gode melodi før fascinationen af teksten. Men under koncerten blev jeg blandt andet henført af dette nummer: "If tears were licquor / I'd have drunk myself sick."

Einar 2.0 - MC Einar & KunTakt
Som et tidligere indlæg indikerede, var jeg til koncert med Einar (og Claus) forleden dag, og jeg har også før dét skrevet om hans album med KunTakt, så derfor skal jeg spare jer for gentagelsen af det sublime og bare opfordre alle til at købe albummet, få set dem live, og med de ord lade nummer og optræden stå så alene som muligt:

- Jeg gad godt vide, hvad andre foretrækker som lydspor til sådan en indendørs-dag?