Hør her, Halloweeners!!!

I dag er der en masse kulturforvirrede mennesker, der vælger at markere den u-danske tradition, Halloween.

Det har jeg selvfølgelig en masse imod.
(Jeg vil dog godt lige understrege, at Halloween som anledning til uhyggelige udklædningsfester ikke er medregnet. Den lyst forstår jeg på en måde godt, selv om jeg ikke deler den.)
Dog har jeg en ærgrelse, der i omfang nærmer sig dén, der retter sig mod Halloween.
Den ærgrelse består i, at jeg hele dagen har gået og grundet over, hvordan herværende blogindlægs Halloween-had kunne få en lidt skæv og interessant indgangsvinkel.

Altså:

Det er jo ikke nogen hemmelighed eller original opdagelse, at der med Halloween er tale om en dybt kommerciel dag.
Blandt fejladopterede ”holidays”, som stort set kun eksisterer for storkapitalens skyld, er den næsten ligeså slem som den indiskutabelt værste af slagsen; naturligvis Valentins Dag. Lad det blot være sagt, at hvad dette blogindlæg mangler i originalitet, dét opvejes der for i påtale af diverse klichéer!
Når jeg siger, at Halloween ”næsten” er ligeså slem som Valentins Dag, så er det fordi, at Halloween jo sådan set har et helt legitimt grundlag, også i Den Danske Folkekirke, nemlig Allehelgens søndag, hvorimod Valentinsdagens grundlag er historisk tyndt (fuck helgener- vi er ikke katolikker, jo) og fortolkningen af det historiske er helt ude i hampen. Men nok om Valentins Dag – den belortede flod kan vi jo krydse, når vi igen når til den!
Tilbage til Allehelgen: Engang en superkatolsk (fedt adjektiv, egentlig) vigtighed, men i dag blot en stemningsfuld ihukommelse af det forgangne års døde: En gudstjeneste, hvor navn og alder læses op i forbindelse med gudstjenesten, og hvor mange efterladte møder op og husker – sammen.

Men der er godt nok ekstremt langt fra denne fine, danske fortolkning af Allehelgen, og så til det vanvittige inferno, der møder os i butikkerne: Side om side med basunkindede nisser ser vi storgrinende, hæslige græskar, flagermus, spindelvæv, heksekostumer, som er ”extremely flammable”, specielle trick-or-treat-slikposer og hvad har vi ellers!

Jeg brækker mig over, at min Facebook-side skal inficeres med, at diverse (fantastiske) TV-serier sælger sig billigt med en Halloween-reklame.

En "helligdag" som trænger til reklame, er ikke en helligdag, der er værd at tage seriøst - come on, det var aldrig sket med jul.

 

I skolerne gør de åbenbart også et nummer ud af denne yderst tvivlsomme ”helligdag”:
Børn tegner Halloween-motiver en masse, men hvad der er værre er, at de også bliver uskyldige ofre for den nådesløse implementering af konceptet trick-or-treat.
Og derfor skal der lyde et hvæsende sarkastisk tak til de pågældende skoler!
Tak, fordi I sætter forældre i endnu en situation, hvor de bliver til verdens ledeste forældre, hvis ikke de er indstillede på at lade deres børn iføre sig denne amerikanske syntetiske skik den 31. oktober, for at gå ud og ringe på hos fremmede og tigge sig til slik, snedigt camoufleret i en nævenyttig trussel!

TAK!

Uendeligt mere relevant for den danske kultur er det, at det i dag er Reformationsdagen; det er 496 år siden, at Martin Luther slog sine 95 pavekritiske teser op på kirkedøren i Wittenberg, og dermed skød reformationen i gang.

Dét er i langt højere grad værd at fejre, end en ind til benet kommercialiseret dag, der absolut intet har med os at gøre.
Sørgeligt, men sandt er det, at danskerne vil skide på reformationen, og at det i øvrigt næppe kan betegnes som almen viden, at den danske folkekirke er af-katoliceret.
Vi vil hellere lade os amerikanisere end værne om vores egen kulturarv, men det bliver selvfølgelig uden mig som Ofelia – og mine ufødte børn kan også godt glemme alt om det!

Jeg takker for, at jeg bor i et hus, der ikke lige ligger på en oplagt tigger-rute.

Eventuelle ”trick-or-treaters” kan se frem til en endeløs uddybende beretning af ovenstående, såfremt de formaster sig til at banke på her!

Og jeg har naturligvis de 95 teser på skrift, og er ikke bange for at bruge dem.